Privatlivspolitik
Det terapeutiske rum skal være et trygt og fortroligt sted, og jeg er som psykolog underlagt tavshedspligt. Det betyder, at det vi taler om i terapien, aldrig videregives udenfor terapien, med mindre du har givet samtykke til det.
Undtagelser fra Tavshedspligt
I særlige tilfælde, hvis jeg vurderer, at der foreligger alvorlig fare for din eller andres sikkerhed, kan jeg være nødsaget til at bryde tavshedspligten.
Underretning ved Bekymring for Børn
Hvis jeg får kendskab til, at der er grund til bekymring for et barns trivsel og udvikling, er jeg forpligtet til at underrette kommunen, så der kan iværksættes støtte og hjælp. Dette vil altid blive forsøgt kommunikeret til dig forud for en eventuel underretning.
Journalføring og Opbevaring
Jeg fører journal efter hver session. Journalerne opbevares sikkert i et journalsystem eller i et låst arkivskab, som kun jeg har adgang til. Journalerne slettes eller makuleres efter fem år.
Deling af Oplysninger
Hvis vi har aftalt det, kan jeg dele oplysninger om din behandling med tredjeparter som din læge, kommunen eller et forsikringsselskab.
IT-sikkerhed og GDPR-overholdelse
Jeg vægter IT-sikkerhed højt og er som psykolog underlagt EU’s persondataforordning (GDPR) vedrørende behandling af personfølsomme oplysninger. Dine data behandles ansvarligt og videregives ikke uden dit samtykke.