Caroline Cecilie Grimnes

Om mig

Caroline Cecilie Grimnes

Jeg er en del af et lille, hyggeligt psykologhus
som tilbyder individuel terapi og gruppeterapi for dig som kæmper med en spiseforstyrrelse

Mit navn er Caroline Cecilie Grimnes og jeg er psykolog med stor interesse for unge mennesker og de udfordringer man som ung står overfor i vores komplicerede og foranderlige samfund.

Jeg er specielt optaget af, hvordan de mange krav man som ung stilles overfor, omkring hvordan man bør leve, hvordan man skal se ud og hvad man skal opnå, kan afstedkomme en følelse af at være forkert og utilstrækkelig. Og jeg er videre optaget af hvordan dette, sammen med andre faktorer, kan skabe en øget sårbarhed overfor psykisk mistrivsel, herunder ulige former for spiseforstyrrelser. 

Jeg er 45 år og er født og opvokset i Norge, men har boet i Danmark de sidste 25 år, og det er også her jeg har taget min uddannelse som psykolog. Jeg er selv mor til fem teenagere, og udover min professionelle optagethed af unge mennesker, har jeg derfor også en helt særlig personlig interesse for området.

Jeg brænder for at hjælpe unge mennesker som oplever at livet er blevet udfordrende, og som føler sig fastlåst i en svær situation hvor handlemulighederne er svære at få øje på. Jeg har lang erfaring med arbejdet med sårbare unge, både i individuelle forløb og i gruppeforløb.

Jeg har primært arbejdet med unge med en spiseforstyrrelse- og selvskade problematik, men har også haft gruppeforløb med unge med ADHD samt kroniske smertepatienter. Hertil kommer individuelle forløb med unge som har været udsat for seksuelle overgreb.

De seneste mange år har jeg arbejdet meget med grupper hvor hovedproblematikken har været en spiseforstyrrelse, men hvor også emner som selvværd, relationelle problemer og angst har været omdrejningspunkter.

Kontakt

Jeg vender tilbage på din henvendelse så hurtigt som muligt og inviterer til første samtale indenfor en uge. Så lægger vi sammen en plan for at hjælpe dig bedst muligt på vej.

For uddybende spørgsmål eller ved ønske om at bestille tid til en indledende samtale, er du meget velkommen til at kontakte mig på:

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
Scroll to Top